Lejrens historie

I år 1929 dannede Socialdemokratiet regering sammen med partiet Det radikale Venstre under ledelse af den navnkundige Th. Stauning. Dengang var de radikale stærke modstandere af et militær, en holdning som også var udbredt blandt socialdemokrater, ja, selv langt ind i Venstre. Holdningen
var, at Danmarks hær alligevel ikke ville kunne klare sig, hvis det kom til krig med en af de store naboer som Tyskland. Danmark skulle blot have et udvidet politikorps, og så nøjes med en flåde, der ikke skulle kæmpe, blot afvise ubudne indtrængere.

Ved et stort forsvarsforlig i 1932, som også Venstre var med i, blev forsvarets budget reduceret med en tredjedel til 21 mill. om året. De radikale måtte affinde sig med, at værnepligten blev bevaret – den ville de ellers gerne have afskaffet. Men til gengæld blev det nu gjort lovligt at nægte at aftjene sin værnepligt.

Og hvad skulle Staten så stille op med de unge mænd, som ville være “militærnægtere”? Som det første sted i landet indrettedes en lejr i Kompedal Plantage, med plads til 112 unge mænd. De blev sat til at passe skoven. Den store af lejrens nuværende bygninger er netop opført i 1933.

Under 2. verdenskrig fra 1940 – 1945 var Danmark besat af tyskerne. 1943 blev alle de danske soldater sendt hjem, og det gjorde militærnægterne også. Tyske soldater overtog lejren.

Da krigen sluttede, var der i Danmark et stort antal tyske flygtninge. De var især kommet til landet i månederne fra februar til maj, hvor de var flygtet fra det østlige Europa, efterhånden som den russiske hær rykkede frem, og tyskerne blev tvunget tilbage. Efter den 5. maj 1945 blev disse mange flygtninge interneret i en række lejre, mens de ventede på at blive sendt til Tyskland. Men nu var hjemegnen blevet kommunistisk land, og interessen for at komme hjem dertil var meget lille. Næsten alle flygtningene var gamle og svagelige eller kvinder med små børn. Alligevel blev barakkerne i Kompedal anset som egnede til fangelejr. Fra juni 1945 sørgede bevæbnede danske vogtere for, at kun få slap ud gennem det omgivende pigtrådshegn. De sidste flygtninge forlod lejren i l947.

I begyndelsen af 1950erne blev Kompedal genindrettet til militærnægtere. Mange af dem følte, at deres ophold var tidsspilde – hvad det jo sådan set også var. Utilfredsheden slog bogstaveligt ud i lys lue – flere gange blev der sat ild på bygninger, heldigvis uden at nogen mennesker kom til skade.
Ved den sidste brand i januar 1972 nedbrændte en af de fire store barakker på ca. 700 kvadratmeter – på størrelse med lejrens nuværende hovedbygning. Det blev så besluttet ikke at genopføre bygningen, og militærnægterlejren blev nedlagt.

Der var i 1970erne et voksende antal “nægtere”, men i forhold til før krigen var reglerne ændret, så den civile værnepligtstid ikke nødvendigvis skulle aftjenes i en skovlejr. De unge mænd kunne vælge en form for samfundstjeneste, sådan som det også er tilfældet i dag: på et offentligt kontor, en børnehave eller måske på et museum.

Kjellerup kommune fik i 1973 bygningerne tilbudt af staten for 1 kr., men sagde dengang nej tak – en istandsættelse var ikke til at overskue, og hvad skulle man også med de mange store bygninger et så afsides sted.

Efter nogle år blev der i stedet i 1978 indrettet skovskole – dvs. uddannelse af skovarbejdere eller skovteknikere. Og sådan blev stedet brugt indtil 2000. Men så var der efterhånden ikke længere det samme behov for menneskelig arbejdskraft i landets skove, og de to uddannelsessteder for skovarbejdere blev lagt sammen og flyttet til Djursland.

Bygningerne stod for nedrivning, men igen fik Kjellerup kommune et tilbud, og denne gang var der større interesse. Efteråret 2001 blev de dårligste og mindst egnede bygninger revet ned – kun de bedste har kommunen fået rådighed over.

Lejren ligger fredeligt midt ude i plantagen. Den gamle Hærvej fører lige forbi, som den har gjort i flere tusind år. Tæt mod nord stod i 1157 “Slaget på Grathe hede”, hvor Svend Grathe blev dræbt og Valdemar den Store vandt Danmark som konge. Ikke langt fra lejren lå for godt 200 år siden en landsby, anlagt for tyske kolonister. De kom i 1759 til Danmark for at opdyrke heden. Jorden var ikke egnet til korn, men kartofler trivedes fint. Det gav dem navn af “kartoffeltyskere”.

Jorden egnede sig bedre til skov end til landbrug, og fra 1790erne begyndte man at tilplante områdets hede med skov. Kompedal Plantage er stor – 2.700 ha. Og den er fredelig, der et rigt dyreliv, men der kommer ikke ret mange mennesker. Det var blandt andet derfor, man syntes plantagen var egnet til at huse en militærnægterlejr.

Det må vi glæde os over i dag.

Blicheregnens Museum, 2002

Reklamer

2 svar til Lejrens historie

  1. Det kan jo ikke være i 1972, at Kompedallejren blev nedlagt som militærnægterlejr. Jeg var nægter der i 1976, omend kun få dage, fordi vi, der skulle udstationeres, skulle have mindst en uge i lejren. I lejren var også de hårdnakkende, som tog hele nægtertiden i Kompedal. De sad på magten i lejren, og det var dem, der stod for hash-salget.

  2. Jon siger:

    Hej Hans.
    Du har da ret. Det kræver vist en uddybende forklaring i teksten. Det står lidt knudret, det medgiver jeg dig. Tak for info. / Jon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s