Den 14. marts 2019 afholder vi i Kompedal Lejren ordinær generalforsamling efter de gældende vedtægter. Vi har efterhånden fået etableret en tradition, hvor vi tager på udflugt i skoven efterfulgt af et lækkert måltid mad og slutteligt generalforsamling i Kompedal Lejrens Kongesal.
Programmet for i år ser således ud:
Kl. 16.00 – Skovtur med tidl. skovfoged Hans Nedergård-Hansen. Vi ser på træer, planter og dyrespor. Husk fornuftig påklædning efter vejret.
Kl. 18.00 – Middag: Vildtgryde med kartoffelmos.
Kl. 19.00 – Generalforsamling. Dagsorden iflg. vedtægterne.
Vi afslutter aftenen med kaffe og kage og i Kompedal Lejrens bestyrelse håber vi at se rigtig mange denne aften. Man er også velkommen til at deltage, selvom man ikke er en del af bestyrelsen i Kompedal Lejren.
Arrangementet er gratis. Men af hensyn til mad og drikke, så bedes interesserede deltagere tilmelde sig ved formand Rose Henriksen på tlf. 2064 0434.
Med venlig hilsen
Kompedal Lejrens bestyrelse.